Hvorfor psykoterapi?


Terapi er en investering i dig selv, dit liv, og dit forhold til andre mennesker. I psykoterapi bruger vi samtalen til at opdage og ændre på de mønstre, der påvirker din livskvalitet eller dine relationer. Og vi arbejder med de tanker, følelser og mekanismer, der fører til, at du for eksempel bliver stresset, er trist, føler angst – eller har svært ved at komme videre i livet efter en krise.

Hos mig vil du få et trygt sted, hvor du kan udtrykke og se på alt det, der er svært eller skamfuldt. I terapi er der nemlig ingen tabuer – alt kan siges. Jeg vil møde dig åbent, nysgerrigt og fordomsfrit, og jeg vil være der for dig, når svære følelser kommer op til overfladen. Vi er på rejsen sammen.

Skriv eller ring til mig – så tager vi en uforpligtende snak, hvor vi finder ud af, om terapi er noget for dig.